|
Med blikket rettet tilbage til året 1933, da en del mænd fra Høruphav og Hørup gik rundt og samlede
underskrifter med det formål at få oprettet et frivilligt brandværn i Hørup, må man
beundre dem for, at de ville overtage ansvaret for brandslukningspligten i Hørup Sogn.
Det lykkedes for dem at få så megen opbakning, at man kunne indkalde til et stiftende
møde den 28. juni. Den første bestyrelse kom til at
bestå af:
Kaptajn: Nis Nissen, Høruphav
Næstkaptajn: Andreas Koch
Sprøjtefører: Chr. Valentin, Hørup
Stigefører: Chresten Harob, Hørup
Kasserer: Chr. Nør, Lambjergskov
Man gik så rundt i sognet for at samle materiel fra de brandkredse, sognet var opdelt i.
Det var ikke meget, man fik fat i: Nogle hjelme, trøjer og en hestetrukken håndkraftssprøjte med
slanger. Man gik i gang med regelmæssige øvelser og fik sat skik på
materiel, og værnet blev vist respekt ude omkring, når de blev sat ind på en opgave.
Alarmeringen skete med brandhorn, der var placeret på Toften, Høruphav,
Lambjergskov og Hørup.
Willesens Trælasthandel alarmerede ligeledes med sirenen, når der var
damp på kedlerne. Vi havde også pligt til at komme til brand 4 km udenfor sognets grænser.
Tanken om at få motorsprøjte opstod hurtigt, men man fandt ingen forståelse for det ved det
daværende sogneråd.
I 1939 brød krigen ud, og ulykkerne væltede ind over landet. Hørup slap heller ikke
smertefrit fra dette opgør. Der faldt bomber flere steder, dog uden større skader,
men i 1942 faldt der brandbomber i Hørup, der antændte Jens Mikkelsens
gård. Med de beskedne brandslukningsredskaber kunne værnet ikke stille meget op mod denne
brand, og først da luftalarmen var afblæst kunne hjælpen fra motoriserede naboværn komme.
Så kom der også gang i sagerne ... det var ikke tilladt at rykke ud udenbys,
sålænge der var luftalarm.
Nu tog man fat igen, gik ud i sognet for at
 samle underskrifter igen,
denne gang for at tvinge sognerådet til at købe en motorsprøjte.
Det lykkedes også at få opbakning nok. Der blev nedsat et udvalg fra sognerådet og
brandværn for at få anskaffet materiel.
Efter en del forhandlinger blev der bestilt en påhængssprøjte og en udrykningsvogn
ved Dansk Brandslukning i Vejle. I mellemtiden fik værnet en aftale med Jens Kornbeck, Hørup,
om at transportere sprøjten til brande. Willesen var ligeledes villig til at køre.
I februar 1944 blev sprøjten leveret, men udrykningsvognen kunne man ikke få dæk og
slanger til, og man bad værnet om at være behjælpelig med at skaffe dette.
Efter mange skrivelser frem og tilbage med forskellige ministerier, lykkedes det, og i begyndelsen
af 1945 blev vognen leveret. En Ford 31 med 8 siddepladser. Men så kom der besked om, at nu var det de sidste
benzinmærker, værnet kunne få, da der var ikke mere bezin i landet.
Heldigvis sluttede krigen kort efter, så der igen begyndte at komme forsyninger til landet.
I 1947 overtog værnet en del brandslukningsmateriel fra de tyske
efterladenskaber på Hørup Klint. En DKW bæresprøjte, nogle slanger og
en sirene som blev anbragt på brandstationen. Påhængssprøjten blev
byttet til en 1200 M/L frontpumpe, der blev monteret på udrykningsvognen.
Efter 17 års ihærdigt arbejde trak Nis Nissen sig i 1950 tilbage som leder af Hørup Frivillige Brandværn og blev afløst af Peter Philip, Høruphav.
I starten af 50'erne fik værnet monteret en lukket mandskabskabine og førerhus i udrykningsvognen.
I 1955 afgik Peter Philipsen på grund af sygdom og blev afløst af Hans Hansen, Høruphav, som virkede
til 1957, hvor Christian Mikkelsen blev valgt til kaptajn. Samme år begyndte bestyrelsen at forhandle med
sognerådet om en mere moderne udrykningsvogn. Det blev en Austin lastvogn, som blev ombygget til brandbil
ved Blom, Vemmingbund. 1958 var den færdig og klar til indsats. I 1959 blev der bevilliget en ny
Ginge påhængssprøjte og nye slanger. Nu var vi godt udrustet.
I 1962 blev Christian Mikkelsen afløst af Peter Petersen.
I 1968 købte værnet en Land-Rover, der blev udrustet som slangetender.
Pengene var samlet sammen ved loppemarked, indsamling af gammelt jern og mange andre aktiviteter.
Kommunen betalte for udvidelsen af brandstationen. Der blev installeret varme på stationen, så
bilerne kunne starte uanset temperaturen udenfor. I 1978 fik vi en ny udrykningsvogn igen, den gamle
Austin havde nu virket trofast i 20 år, og blev nu kasseret.
En Bedford lastvogn blev atter ombygget ved Blom. Der blev installeret en 1500 l vandtank, og vi fik en ny 2500 M/L frontpumpe.
Efter kommunesammenlægningen i 1970 indvilgede den nye kommunalbestyrelse i at bibeholde de fire
sydalsiske værn i den form som de var i. Med Lysabild som hovedværn og Hørup, Tandslet og Kegnæs som
selvstændige hjælpeværn, var vi klar over at der ville komme ændrede vilkår for
værnene i tiden fremover. Det bevirkede, at vi gjorde (og fortsat gør) en stor frivillig
indsats for at udbygge værnene således at vi hele tiden var (er) ajour med tiden.
Værnet har således gennem alle årene mærket en stor opbakning fra lokalbefolkningen
i sognet, der støttede os på mange måder, ved køb af passive medlemskort,
ved lottospil og meget mere.
I 1981 kom tanken om udvidelse af brandstationen, og da vi i værnet var klar over at det ville
være helt umuligt at få penge fra kommunen til dette arbejde, enedes vi om at lave det selv,
for egne penge og arbejdskraft. Vi lavede en overenskomst med kommunen om projektet og indhentede de fornødne
tilladelser. Der findes mange fonde, hvor der kan søges penge til almennyttige formål,
men de mente desværre ikke, at frivilligt brandværnsarbejde er almennyttigt og til
gavn for samfundet, så der var ikke megen hjælp fra den front. Bankerne i sognet og Alsisk Forsikring
var derimod velvilligt indstillet og ydede tilskud til projektet.
Fra leverandør- og håndværkerside her modtog vi også megen god hjælp.
Den 13. marts begyndte udgravningen, og den 28. maj fejrede værnet rejsegilde.
Startkapitalen var ikke stor, og derfor regnede man med ca. 2 års arbejde til
færdiggørelse. Det gik dog over al forventning, hvilket betød, at værnet
allerde ved jubilæums- og kredsstævnet den 4. juni 1983 kunne tage de nye lokaler i brug ved
pokalskydningen, der afholdes i forbindelse med Kredsstævnet. Der blev ydet en kæmpe indsats fra
mandskabet til dette gør-det-selv byggeri.
Bestyrelsen bestod på det tidspunkt af:
Kaptajn: Peter Petersen
Næstkaptajn: Hans Knøs
Slangefører: Egon Hell
Sprøjtefører: Peter Lauritsen
Ordensafdelingsformand: Christian Hell
Redskabsmester: Thorkild Jacobsen/Bjarne Laulund
|